Stress Symptomer / søvnbesvær

Søvn er fundamentet til din sundhed og til at holde stress i skak.

Søvnløshed betyder, at man har svært ved eller slet ikke kan falde i søvn. De fleste oplever dette over kortvarige perioder, dog kan det for nogle mennesker være en kronisk lidelse.

I de fleste tilfælde er kortvarig søvnløshed fremprovokeret af en travl hverdag. Når vi lægger os ned for at sove, fortsætter hjernen med at rydde op i vores tanker. Det kan være ganske ufarligt, men hvis du oplever søvnløshed i en længere periode, bør du tage det alvorligt.

Følgerne af søvnløshed

Søvnløshed påvirker først og fremmest menneskets fysik negativt. Vores immunforsvar bliver svækket, hvis vi sover for lidt. Dernæst får vi forhøjet blodtryk, tager på i vægt og hjertesygdomme kan også forekomme som følge af dårlig søvn.

Psykisk bliver mennesket også påvirket af manglende søvn. Du bliver stresset, får problemer ved at opretholde koncentrationen samt sværere ved at udføre almindelige daglige gøremål.
Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt og ikke bagatellisere søvnløsheden.