HVORFOR VÆLGE TOTUM KROPSTERAPI?
Kort fortalt, så er kropsterapi en dybdegående massageform, som hjælper dig med at behandle og give slip på gamle spændinger – både fysiske såvel som psykiske.
De fleste, som har prøvet Totum kropsterapi, kan fortælle om en forløsning, en lettelse, der giver ny vitalitet, mere indsigt og større velvære. De fleste oplever, at livet i det hele taget føles mere enkelt. At det, som før virkede uoverskueligt og umuligt, ikke længere er det, og at der pludseligt åbner sig nye veje og energi til at prøve dem af.
Totum Kropsterapi er ideelt til folk med udfordringer som:
- Spændinger i nakke, skulder, ryg og lænd
- Uro i kroppen og svært ved at falde til ro
- En travl hverdag og mangel på overskud
Sådan foregår behandlingen
Behandlingen tager udgangspunkt i dine individuelle behov, og ikke to behandlinger er ens. For nogle vil der være meget fokus på psykiske og følelsesmæssige aspekter, mens det for andre i højere grad vil handle om at afspænde fysisk og derigennem ændre den kropslige tilstand.
De fleste behandlinger er en kærlig blanding af det hele. Der kan indgå pulserende massage, triggerpunktsmassage, stræk, forskellige kropslige øvelser fx. med spænd og modspænd samt led frigørelse.
Fælles for alle behandlinger er, at de tager udgangspunkt i dig; dit liv, din nuværende situation og hvor du gerne vil hen.
Hvorfor er det så effektivt?
Kroppen og sindet afspejler det liv, man har levet. Derfor vil alt man har oplevet kunne ses og mærkes på både krop og sind. Det betyder også at hvis man bærer rundt på uhensigtsmæssige ting, man har med sig fra sit liv – stress, angst, traumer, dårlige mønstre, sorg, lavt selvværd, mv. – så kommer det ofte til udtryk både psykisk og fysisk.
Med kropsterapi arbejdes der med sammenhængen mellem krop og psyke, så kroppens balance genskabes og de fysiske ubalancer aftager og erstattes af ro, overskud og balance i kroppen.
Hvad kan behandles?
Kropsterapi er effektivt til at behandle problemer som stress, angst, depression og traumer. Udover at behandle disse specifikke problemer er kropsterapi et fantastisk værktøj for alle, som ønsker at gennemgå en personlig udvikling.
Hvor mange behandlinger?
Det er individuelt, hvor mange behandlinger en tilstand skal have for at blive opløst. Det varierer meget fra person til person, og jeg vil først kunne give dig et ordentligt svar efter din første behandling. Du vil helt sikkert opleve markante forbedringer allerede efter første behandling, som de fleste af mine klienter. Men alt efter, hvilke spændinger du har i din krop, skal du forvente at skulle bruge mere end én behandling for at få løst en problematik.