Søvn er fundamentet til din sundhed og til at holde stress i skak.
Søvnløshed betyder, at man har svært ved eller slet ikke kan falde i søvn. De fleste oplever dette over kortvarige perioder, dog kan det for nogle mennesker være en kronisk lidelse.
I de fleste tilfælde er kortvarig søvnløshed fremprovokeret af en travl hverdag. Når vi lægger os ned for at sove, fortsætter hjernen med at rydde op i vores tanker. Det kan være ganske ufarligt, men hvis du oplever søvnløshed i en længere periode, bør du tage det alvorligt.
FØLGERNE AF SØVNLØSHED
Søvnløshed påvirker først og fremmest menneskets fysik negativt. Vores immunforsvar bliver svækket, hvis vi sover for lidt. Dernæst får vi forhøjet blodtryk, tager på i vægt og hjertesygdomme kan også forekomme som følge af dårlig søvn.
Psykisk bliver mennesket også påvirket af manglende søvn. Du bliver stresset, får problemer ved at opretholde koncentrationen samt sværere ved at udføre almindelige daglige gøremål.
Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt og ikke bagatellisere søvnløsheden.
Fysiurgisk massage kan afhjælpe søvnløshed
Idéen med fysiurgisk massage er at skabe balance mellem det fysiske og det psykiske.
Ved massagen arbejder jeg på at få skabt balance i hele kroppen og øger blodgennemstrømningen, hvilket skaber næring til cellerne og udskiller affaldsstofferne. Den balance jeg skaber mellem psyke og fysik stimulerer både din hjerne og din krop og behandlingen kan fjerne den blokade, der forhindrer dig i at sove.
Forebyg stress med fysiurgisk massage.
Massage har også en psykisk effekt. Hjernen vil udskille hormonstoffer, som virker beroligende og smertelindrende og kan derved bidrage til, at man bliver afslappet. Hjernen udsender også signalstoffer, som virker stressreducerende, hvilket betyder, at man efterfølgende vil føle sig mere veltilpas og have et større overskud.
Ro, puls og blodtryk
Under en massage ligger man afslappende og mærker efter i sin krop. Man er ikke aktiv, så pulsen falder, og man bliver afslappet. Forskning viser også, at massage kan være med til at sænke blodtrykket, da en afslappende tilstand kan være med til at stoppe udskillelsen af stresshormonet kortisol, som udskilles, hvis vores hverdag kører i et højt tempo.